Fødselsaren Andreasen tilbage på træningsbanen
Illustration
Bundesliga

Fødselsaren Andreasen tilbage på træningsbanen

Leon Andreasen, der i dag fylder 30, er tilbage på træningsbanen i Hannover 96.

Leon Andreasen gjorde sidste sommer comeback for Hannover 96 efter mere end to års skadespause, og danskeren gjorde det fantastisk for Bundesligaen-klubben, indtil kalenderen skrev 26. september. Så var uheldet igen ude efter den tidligere AGF-yndling.

I en kamp mod FC Nürnberg blev Leon Andreasen korsbåndsskadet, og siden har han kun set Hannovers træningsbaner gennem vinduet fra genoptræningslokalet. I dag var Leon Andreasen dog for første gang i stand til at træne med sine holdkammerater. Det melder Hannover 96 på klubbens hjemmeside.

- Jeg skal naturligvis stadig være forsigtig og passe på mig selv, lød det fra Leon Andreasen, der i øvrigt fylder 30 i dag, efter træningen.

Midtbanespilleren har tidligere fastslået, at han ikke regner med at komme på banen før i næste sæson.