Laudrup ånder lettet op efter Vorm-uheld
Illustration
Premier League

Laudrup ånder lettet op efter Vorm-uheld

Michael Laudrup og Swansea fik endelig en sejr, da de i går vandt 3-2 over Wigan. Men kampen blev præget af et grimt uheld til Swansea-målmanden Michel Vorm. 

Endelig lykkedes det for Michael Laudrup og co. at vinde en kamp i Premier League efter syv forgæves forsøg. Swansea besejrede Wigan 3-2, men kampen fik et uheldigt udfald for Swansea-målmanden Michel Vorm. 

Vorm ville ud og bokse en bold væk, men stødte sammen med sin holdkammerat Ben Davies. Vorm lå længe i græsset og måtte bæres fra banen, efter lægerne havde givet ham en beskyttende halskrave på, der kunne vidne om en alvorlig skade. 

Heldigvis for Vorm var det ikke så slemt, som mange frygtede, afslører Michael Laudrup. 

- Fra bænken så det meget alvorligt ud, men efter kampen så han ok ud.

- Nu må vi lige vente og se, om han helt klar, siger Laudrup til BBC.

Det vides endnu ikke, om den hollandske målmand vil være klar til at spille næste kamp, som Swansea spiller på søndag, hvor de møder Manchester United.

Wigan ligger fortsat under nedrykningsstregen med to kampe tilbage i Premier League og med tre point op til de næmeste hold over stregen.

Det ser derfor svært ud for Wigan, hvis de vil overleve i den bedste engelske fodboldrække, da de bare tre dage efter FA Cup-finalen, skal forsøge at få point med hjem fra Arsenal, der kæmpe en hård kamp for at slutte i top-fire.