Officielt: Jesper Hansen til Evian
Illustration
Superliga

Officielt: Jesper Hansen til Evian

FC Nordsjælland bekræfter, at man har solgt målmand til franske Evian.

Daniel Wass kan igen se frem til at få en dansk målmand mellem stængerne i franske Evian. FC Nordsjælland bekræfter nemlig, at man har solgt målmand Jesper Hansen til den franske klub.

28-årige Jesper Hansen nåede at spille 177 gange for FC Nordsjælland, hvor målmanden kom fra ungdomsrækkerne. I øjeblikket er han i Polen med det danske landshold, og når han er færdig med landsholdet, rejser han til sin nye klub. Aftalen er således med øjeblikkelig virkning.

FC Nordsjælland har allerede hentet Martin Hansen til klubben, og målmanden ventes at blive afløseren for Jesper Hansen på både den korte og lange ban. Jesper Hansen skal derimod forsøge at tilkæmpe sig en rolle som førstemålmand i Evian. Noget, som Stephan Andersen ikke kunne og derfor skiftede til spanske Betis.