Jesper Jørgensen vil kæmpe for sin plads
Illustration
Superliga

Jesper Jørgensen vil kæmpe for sin plads

Jesper Jørgensen er inde i varmen igen i Club Brugge - nu vil han gøre alt for at blive der.

Jesper Jørgensen er kommet ind fra kulden i den belgiske storklub Club Brugge og har på få kampe efterladt et godt indtryk. Danskeren startede sæsonen helt uden for truppen, men på det seneste er det både blevet til spilletid og mål for den tidligere Esbjerg-spiller.

Med til historien hører, at Jesper Jørgensens vej til Club Brugge-mandskabet også blev en del kortere på grund af skader til en række af de øvrige midtbanespillere, men det har alligevel givet ham blod på tanden.

- Når de andre kommer tilbage fra deres skader, så vil jeg arbejde så hårdt, jeg overhovedet kan, for at beholde min plads på holdet, siger Jesper Jørgensen ifølge Voetbalnieuws.

Club Brugge spiller i den kommende weekend topopgør mod Anderlecht i den belgiske liga, og Jesper Jørgensen forventes endnu en gang at få spilletid for værterne i det opgør. Club Brugges andet danske islæt, Jim Larsen, plejer fortsat en skade.