Kroos: Forhandlinger med Bayern er kollapset
Illustration
Bundesliga

Kroos: Forhandlinger med Bayern er kollapset

Toni Kroos og Bayern München har længet forhandlet om en kontrakforlængelse, men midtbanespilleren afslører nu, at forhandlingerne er brudt sammen. 

Tyske Toni Kroos fremtid er fortsat uvis. Midtbanespillerens kontrakt med Bayern München løber ud i sommeren 2015, men parterne har længe forhandlet om en forlængelse af den aftale. Men de er ikke blevet enige, og Kroos afslører nu, at han ikke længere snakker kontrakt med Bundesliga-klubben.  

- Faktum er, at jeg er utrolig glad for at være i Bayern, og min position i truppen er god. Men faktum er også, at vi ikke er nået til enighed om en kontraktforlængelse, skriver Kroos på sin officielle Facebook-side. 

Den 24-årige midtbanespiller skulle ifølge tysk presse forlange en massiv lønsstigning for at skrive under på en ny kontrakt med Bayern. 1,3 millioner kroner er beløbet, Kroos angiveligt vil have sat ind på sin konto hver uge, men det er Bayern ikke villig til at betale. 

Kroos lægger dog låg på historierne i pressen. 

- Meget har været skrevet om min fremtid i Bayern. Men man skal ikke tro på alt, der bliver skrevet i aviserne. 

De ufrugtbare kontraktforhandlinger har angiveligt skabt interesse for tyskeren blandt flere af Premier Leagues største klubber, hvor især Manchester United skulle følge midtbanespilleren tæt.