OB'er glæder sig over sejrsboost
Illustration
Superliga

OB'er glæder sig over sejrsboost

Azer Busuladzic mener, at OB's sejr over FC Midtjylland har givet ekstra selvtillid. 

OB fik en glimrende start på forårssæsonen, da holdet vandt 2-1 over FC Midtjylland i lørdagens premierekamp i Odense. 

For midtbanespilleren Azer Busuladzic betyder den gode start, at der er tanket selvtillid forud for resten af foråret. 

- Man kunne ikke have ønsket en bedre start. Vi har fået et boost af vinde over ligaens nummer ét. Det har givet selvtillid, og det får vi brug for i de kommende kampe, siger Azer Busuladzic til tipsbladet.dk.

Mens OB vandt sin kamp i premiererunden, satte flere af konkurrenterne midt i tabellen point til. Rivalernes pointtab er dog ikke noget, der fylder meget i OB, fastslår Busuladzic. 

- Det er altid dejligt at komme godt fra start, men vi tænker ikke på de andre hold. Vi skal kigge på os selv, og så må vi se, hvordan det ser ud i slutningen af sæsonen. Nu gælder det Esbjerg, og jeg håber selvfølgelig, at vi vinder. Det bliver en svær kamp mod Esbjerg, for det er et svært sted at spille, men vi vil gøre alt for at få en sejr derovre, siger han. 

Kampen OB og Esbjerg spilles på Blue Water Arena søndag klokken 13.00.