Evian med to danskere besejrede Monaco
Illustration
Ligue 1

Evian med to danskere besejrede Monaco

Evian med både Jesper Hansen og Daniel Wass i startopstillingen tog her til aften en imponerende skalp, da de besejrede Monaco med 1-0.

Evian havde stort besøg på hjemmebanen, da Monaca, der aktuelt ligger nummer to i Ligue 1, kom forbi til ligakamp. Evian stillede med både Jesper Hansen og Daniel Wass fra start, og klubben arbejder i øjeblikket hårdt på at skabe afstand til nedrykningsstregen.

Men på trods af de mange store stjerner som James Rodriguez, Dimitar Berbatov og Ricardo Carvalho så var det Evian, der kunne trække sig sejrsrigt ud af kampen. Seks minutter før slutfløjt blev Evian tildelt et straffespark, og da Cedric Mongongu havde nerver til at eksekvere det sikkert, så tog hjemmeholdet alle tre point.

Med sejren skaber Evian et hul til de nederste hold på fem point, mens Monaco på andenpladsen har 13 point op til Paris Saint-Germain og ni point ned til Lille på tredjepladsen.

Reims uden Mads Albæk spillede 1-1 mod Lorient, mens Toulouse uden Martin Braithwaite fik 2-2 mod Ajaccio.