Avis: Esbjerg-profil tæt på PSV
Illustration
Superliga

Avis: Esbjerg-profil tæt på PSV

Esbjerg er ved at nå til enighed med PSV Eindhoven om en pris for Jonas Knudsen, der dermed er tæt på at skifte til den hollandske storklub.

Jan Heintze spillede i over 15 år venstreback for PSV Eindhoven. 11 år efter, at han forlod den hollandske storklub, kan PSV formentlig præsentere en ny dansker til pladsen som venstreback.

BT skriver torsdag aften, at PSV Eindhoven er tæt på at sikre sig Esbjergs talentfulde landsholdsspiller Jonas Knudsen. Ifølge avisens oplysninger har storklubben budt i omegnen af fem millioner kroner for Knudsen, hvilket er tilstrækkeligt for Esbjerg. Derfor er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før PSV får endnu en dansker i truppen.

21-årige Jonas Knudsen har været i Esbjerg siden ungdomsårene og er således endnu et produkt af den vestjyske talentfabrik, der tidligere har udklækket spillere som Martin Braithwaite, Kian Hansen og Peter Ankersen, der alle er blevet skudt af sted til udenlandske klubber.