Officielt: Kaka skifter til Orlando City
Illustration
Generelle

Officielt: Kaka skifter til Orlando City

Den brasilianske kreatør Kaka skifter til det nye hold Orlando City i den amerikanske MLS. Han lejes dog ud til Sao Paulo i det kommende halve år.

Brasilianske Kaka fik ikke den store succes efter hjemkomsten til AC Milan efter en række vanskelige år i Real Madrid, og selvom brasilianeren stadig havde et år tilbage af sin kontrakt med milaneserne, kom det i går frem, at parterne stopper samarbejdet. 

Og der skulle ikke gå længe, før Kaka fik sin klubfremtid på plads. Ganske som ventet skifter offensivspilleren tilværelsen i Serie A ud med et nyt eventyr i den amerikanske MLS, hvor han skal tørne ud for den nystartede klub Orlando City.

Det skriver den amerikanske klub på sin hjemmeside og fremviser samtidig billeder af Kaka i den lilla Orlando-trøje omringet af fans.

Kaka kommer dog ikke øjeblikkeligt i spil for sin nye klub, eftersom Orlando City ikke får debut i MLS før næste år. Derfor meddeler klubben, at Kaka bliver udlejet til sin bardomsklub Sao Paulo i hjemlandet i de næste seks måneder for derefter at vende tilbage USA.