400 kilo hash fundet i fodboldbus
Illustration
Generelle

400 kilo hash fundet i fodboldbus

Politiet fandt intet mindre end 400 kilo hash, da de stoppede en fodboldbus fyldt med unge spillere fra Paraguay på vej mod Chile for at spille turnering.

Som regel finder politiet ikke andet end sure fodboldsokker, benskinner og fodboldstøvler i alle verdens farver, når de stopper en bus fyldt med unge fodboldspillere.

Så grænsepolitiet i Chile må alligevel have spærret øjnene op en ekstra gang, da de ransagede en bus fyldt med unge spillere på vej til fodboldturnering.

I bussen fandt de hele 400 kilo hash, som de skulle transportere over grænsen.

Efterfølgende er en mand blevet anholdt, og det viser sig, at de unge drenge i alderen 14-15 år slet ikke var fodboldspillere, men en gruppe unge, som bagmanden havde samlet og sendt af sted med det alibi, at de skulle til fodboldturnering.