Christian Keller: Fortjente sejren
Illustration
Superliga

Christian Keller: Fortjente sejren

Randers-profilen Christian Keller mener, at hans hold burde have vundet i Haderslev, men glæder sig over den sene udligning.

Der var drama i slutfasen på Sydbank Park lørdag aften, da Randers FC i fjerde overtids-minut udlignede til 1-1. Udligningen faldt efter en affære, hvor Randers FC længe havde domineret, men hvor man manglede den afgørende skarphed og kynisme. 

Af samme grund er der lettelse at spore i Randers-lejren, selvom man kunne have vundet opgøret:

- Vi vil altid vinde, og vi går altid efter alle tre point. I dag synes jeg også, at vi havde fortjent sejren, men det er klart, at når vi udligner dybt inde i overtiden, så må vi være tilfredse med det ene point, siger Christian Keller til klubbens hjemmeside, og fortsætter:

- Jeg synes, at vi i denne sæson har formået at være meget mere boldbesiddende og skabe rigtig mange chancer. Vi har før haft svært ved at åbne hold op, der står dybt og kompakt. Det er vi også blevet meget bedre til, fortæller Keller. 

Næste opgave for Randers FC i Superligaen venter søndag den 14. september, når kronjyderne gæster Brøndby Stadion.