Officielt: David Lopez til Napoli
Illustration
La Liga

Officielt: David Lopez til Napoli

Napoli kan søndag bekræfte, at man har lavet en fem-årig aftale med David Lopez fra Espanyol.

Lørdag aften kunne spanske Espanyol bekræfte, at man var blevet enige med Serie A-klubben Napoli om et salg af midtbanespilleren David Lopez. Søndag skulle de sidste detaljer og lægetjekket så på plads, og nu er det officielt, at den 24-årige spiller skifter til Serie A.

I Napoli får Lopez en fem-årig aftale, hvor han er hentet for at udfylde hullet efter Valon Behrami, der tidligere denne sommer skiftede til Hamburger SV og Bundesligaen. Ifølge Sportal har Napoli betalt i omegnen af fem millioner euro for Lopez, der glæder sig til sine nye udfordringer:

- Jeg er glad for at være i Napoli, som har nogle fantastiske tilskuere, udtaler Lopez overfor Sportal.

Napoli møder søndag aften Genoa på udebane.