Klopp: Jeg nød det fra første sekund
Illustration
Champions League

Klopp: Jeg nød det fra første sekund

Jürgen Klopp er fuld af lovord om sit Dortmund-mandskab efter 2-0-sejren over Arsenal.

Borussia Dortmund måtte i sidste sæsons Champions League se sig slået med 1-0 på Signal Iduna Park af Arsenal, men det resultat var ikke i nærheden af at gentage sig, da de to hold igen stod over for hinanden i Tyskland.

Tirsdag aften vandt Dortmund 2-0 over The Gunners efter at have domineret kampen fra allerførste fløjt.

- Jeg er meget tilfreds. Vi mangler tre spillere på grund af muskelskader, og jeg må sige, at vi leverede en stor indsats. Vi var meget stærke, vi var modige, og vi var hurtige, og det var alt, hvad vi behøvede i den her kamp. Jeg nød kampen fra første til sidste sekund. At se en kamp som denne er noget af det bedste i verden, siger Dortmund-træner Jürgen Klopp til Sky Sports.

Ciro Immobile og Pierre-Emerick Aubameyang scorede målene for Dortmund.