Solskjær nærmer sig fyreseddel
Illustration
Premier League

Solskjær nærmer sig fyreseddel

Ole Gunnar Solskjær nærmer sig en fyreseddel i Cardiff City, efter en katastrofal start på livet i The Championship.

Ole Gunnar Solskjær er en presset mand i disse dage. 

Cardiff City har nemlig fået en katastrofal start på livet i The Championship efter nedrykningen fra Premier League sidste år, som også skete med den norske manager ved roret. 

Efter syv kampe ligger Cardiff City nummer 17 med sølle otte point, og onsdag blev han så indkaldt til møde med klubbens ledelse, det skriver både The Guardian og Sky Sports. Og ifølge de engelske medier, så blev han indkaldt til det møde med henblik på en fyring. 

Ole Gunnar Solskjær kan ellers ikke klage over, at han ikke har fået opbakning fra klubbens ejer, Vincent Tan, på transfermarkedet. Siden Solksjær kom til klubben for under et år siden, har Cardiff nemlig hentet hele 17 nye spillere til klubben. 

Ole Gunnar Solskjær har også selv erkendt, at han er under pres. Det skete efter Cardif Citys seneste kamp, hvor de tabte 1-0 til Middlesbrough. 

- Det her er mit ansvar, og jeg burde skabe bedre resultater. Bedre resultater end vi havde fået i løbet af de første syv kampe, lød det fra nordmanden.