Benitez: Jeg frygter ikke at blive fyret
Illustration
Serie A

Benitez: Jeg frygter ikke at blive fyret

Rafael Benitez er ikke bekymret for sin position i Napoli.

Rafael Benitez regner ikke med, at han står over for en fyring, selvom holdet ikke har vundet i tre kampe i streg denne sæson.

Onsdag måtte klubben nøjes med 3-3 hjemme mod Palermo, der havde Simon Makienok siddende på bænken. 

Napoli slap overraskende nok føringen ved to lejligheder, og blev således tvunget til at dele byttet mod Palermo på Stadio San Paolo. 

Dermed er Napoli uden sejr i tre ligakampe i streg, og klubben ligger placeret på en 10. plads med fire point, men Benitez frygter ikke for sin position. 

- Det er klart, at holdet har brug for at blive hjulpet i øjeblikket. Vi scorede tre mål, vi kunne have ført med mere og blev nægtet et straffespark, der kunne have gjort forskellen, udtalte spanieren Sky Sport Italia efter kampen. 

- Skal jeg føle at jeg er i fare? Nej, jeg har ikke talt med præsidenten, men jeg behøver ikke at tale med ham hvert femte minut og spørge, om jeg er i fare eller ikke er i fare. Dette hold klarede sig godt før, og vil gøre det godt igen. 

Benitez har tiltro til at holde nok skal komme i omdrejninger.

- Jeg er træner for et stærkt hold, der gjorde det godt sidste år, og vi har brug for at få dem kickstartet igen. 

- Vi er nødt til at gøre det hele sammen, jeg gør min del, og vi skal alle arbejde sammen for at få det bedste ud af truppens kvalitet, lyder det fra Benitez.