Augustinussen ærgerlig over træner-afgang
Illustration
Superliga

Augustinussen ærgerlig over træner-afgang

AaB'eren Thomas Augustinussen må til sommer vinke farvel til AaB-træner Kent Nielsen, der fortsætter karrieren i OB. Det er Augustinussen ærgerlig over.

Alt godt har en ende. Det må de sande i Aalborg, hvor de forsvarende danske mestre og pokalvindere til sommer må sige farvel til succestræner Kent Nielsen, der har valgt ikke at forlænge sin aftale med AaB, når kontrakten udløber til sommer.

I stedet har 52-årige Kent Nielsen valgt at skrive en fireårig aftale med fynske OB, hvor han i forvejen kender sportsdirektør Jesper Hansen fra deres fælles fortid i AC Horsens. Det ærgrer rutinerede Thomas Augustinussen, der nød at arbejde under Kent Nielsen. Han har dog stor respekt for træneren Kent Nielsen.

- Det har været lidt af en rejse, som ender med at vinde "The Double" i sidste sæson. Det har været helt vildt fedt at være med til, og Kent har virkelig formået at få det ypperste ud af et forholdsvis lille budget, siger Thomas Augustinussen til nordjyske.dk.

 33-årige Thomas Augustinussen var så "skuffet" over Kent Nielsen afgang, at han offentliggjorde følgende på Twitter tidligere.