Henderson vil forlænge med Liverpool
Foto: Kirsty Wigglesworth/Polfoto
Premier League

Henderson vil forlænge med Liverpool

Jordan Henderson vil være Liverpool-spiller i mange år, og er sikker på, at en kontraktforlængelse bliver en realitet.

Jordan Henderson har været en afgørende figur på Liverpool-holdet i de seneste sæsoner. Kontraktudløb i sommeren 2016 har dog åbnet for rygterne om en ny aftale, der ventes at falde på plads inden sommeren 2015. En forlængelse der nu for alvor ligner en forestående realitet. 

I hvert fald bekræfter Henderson nu selv, at han ønsker at forlænge sit ophold på Anfield. Englænderen vil spille på Anfield i mange år fremover, og regner med, at hans agent finder en fornuftig løsning med klubben: 

- Det er helt bestemt ikke noget problem. Jeg elsker at spille for Liverpool, mens jeg ønsker at blive her i mange år fremover. Omkring min kontrakt er jeg sikker på, at alle andre vil lave et stort nummer ud af det. For mig handler det dog bare om at lade min agent tale med klubben. Uanset hvornår det falder på plads, så skal det nok falde på plads. Alt jeg ønsker er at gøre det godt for klubben samt for mit land. En forlængelse er ikke noget, der kan distrahere mig, siger Jordan Henderson på et pressemøde søndag. 

Jordan Henderson fik 70 minutter på banen, da England fredag aften besejrede Litauen med 4-0 i EM-kvalifikationen. Her gjorde Liverpool-spilleren sig blandt andet bemærket med en assist til Danny Welbeck´s 2-0 træffer.