Randers sejrede sikker i Silkeborg
Foto: Casper Dalhoff/Polfoto
Superliga

Randers sejrede sikker i Silkeborg

Silkeborg har endnu ikke vundet på hjemmebane i denne sæson, og det blev heller ikke i dag, at det skete.

Randers kom på besøg i Silkeborg for at jagte den fjerdeplads, som er på spil i Superliga-toppen. Tidligere på dagen havde Hobro tabt mod FC Nordsjælland, hvorfor at gæsterne kunne så godt som sikre sig Europa League-pladsen, hvis de sejrede på banen, hvor Silkeborg hele sæsonen ikke har været i stand til at sikre tre points. 

Intet tydede på det ville blive hjemmeholdets dag. Ikke meget fungerede for hjemmeholdet, og allerede efter 14 minutter kunne de bringe sig foran, da Baye Djiby-Fall med sin niende sæsonscoring scorede kampens første mål. Frank Hansen kunne ikke komme ordentligt op og få headet til bolden, hvorfor den røg den totalt modsatte vej af hvad Silkeborg-spilleren mente. Derfor endte den som en stikning til Randers-angriberen som knastørt sparkede bolden i mål. 

To minutter senere kom Silkeborg til deres største chance i kampen, da Emil Scheel med en hård, flad aflevering fandt Daniel A. Pedersen, som fra cirka 30 centimeters afstand til mål ikke formåede at udligne. Bolden ramte Pedersen på indersiden, og den røg derfor slet ikke i retning af målet. Stor afbrænder. 

Inden pausen kunne det have blevet værre for Silkeborg. Mikael Ishak sendte et hårdt langskud afsted fra 25-30 meters afstand i mod øverste venstre målhjørne, men en flot redning fra Thomas Mikkelsen reddede midtjyderne, og dermed gik de til pause med 2-0. 

I anden halvleg var det tyndt med store målchancer, men den største af dem alle endte i en scoring. En simpel hjørnesparkskombination, der sendte en kort aflevering til Jonas Kamper, som ellers begyndte at løbe med bolden i en bue om Silkeborgs felt helt umarkeret, skød fladt og hårdt bolden ind i nettet til 2-0 efter en god times spil. 

Dermed var det 10. nederlag på stribe en realitet for Silkeborg. Randers sætter sig med sejren solidt på fjerdepladsen, som de nu skal gøre sig umage for at tabe, hvis de ikke skal spille Europa i næste sæson.