FIFA sætter VM-værtskab på pause
Foto: Dmitry Lovetsky/Polfoto
VM

FIFA sætter VM-værtskab på pause

Der kommer ikke gang i budkrigen om VM i 2026 foreløbig. Det siger FIFA's generalsekretær Jérôme Valcke, der skyder skylden på "situationen" i verdensforbundet.

Det er meningen, at værten for VM i 2026 skal findes om to år, men kandidaterne må vente med at byde sig til. Budprocesseen, der skal finde en vært, er således suspenderet, siger FIFA's generalsekretær Jérôme Valcke.

Ifølge BBC er USA favoritter til at tage værtsrollen, mens også Canada, Mexico og Colombia menes at ville byde. Det må de imidlertid vente lidt med, mens FIFA udreder krisen i forbundet

- På grund af situationen mener jeg, det ikke giver mening at starte budprocessen i øjeblikket, siger Valcke på et pressemøde.

Udmeldingen kommer midt i schweiziske myndigheders efterforskning i tildelingen af værtskabet til Rusland og Qatar for de næste to verdensmesterskaber.

Det er desuden kommet frem, at FIFA var indblandet i en overførsel på 10 millioner dollars til fra den sydafrikanske regering til en konto i Caribien. Ifølge en amerikansk anklagemyndighed var pengene bestikkelse for at tildele VM til Sydafrika i 2010, men Valcke fastholder, at FIFA's rolle i sagen ikke har noget med bestikkelse at gøre.

- Det var ikke FIFA's penge. Det var en forespørgsel fra det sydafrikanske myndigheder og det sydafrikanske fodboldforbund. Så længe det er inden for reglerne, gør vi det, siger Valcke.