Blog: De gigantiske miniputter

OPRINDELIGT BRAGT PÅ DETSMUKKESPIL.DK

FØLG DET SMUKKE SPIL PÅ FACEBOOK OG TWITTER

I Indien bor der 1,2 milliarder mennesker. På Guam, en ø i det vestlige Stillehav, bor der 163.000 mennesker. Det burde egentlig ikke kunne lade sig gøre, men da de to lande forleden mødtes i kvalifikationen til VM i Rusland i 2018 vandt Guam 2-1. Få dage inden havde Indien tabt til Oman med samme cifre. Det betyder, at Indien ligger sidst i deres kvalifikationsgruppe, der foruden Guam og Oman også tæller Iran og Turkmenistan. ‘Indian football shamed; Humiliated by tiny Guam’ skrev et af Indiens største sportsmedier

. I

kunne man læse ‘Indian football sinks to new low’.

Den engelske landstræner Stephen Constantine undskyldte sig efterfølgende med, at de fleste af Guams spillere har fået deres fodboldopdragelse i USA. Men det ændrer ikke på, at Indien i fodboldforstand kun er en ubetydelig prik på verdenskortet. De har aldrig været kvalificeret til VM. I de asiatiske mesterskabers 56-årige historie har de kun været med tre gange. Og på FIFA’s seneste verdensrangliste rangerer Indien som nummer 141 – bag lande som St. Lucia og Lesotho. Tidligere på året lå de helt nede på 173. pladsen.

Indien har ellers postet ganske mange penge i fodbold siden årtusindeskiftet. Fodboldforbundet (AIFF) har professionaliseret forholdene med et nyt hovedkontor og i 2013 åbnede et eliteakademi i Goa, der fungerer som base for de indiske landshold. Samtidig har de lanceret et talentudviklingsprogram (NYDP) der både skal skaffe forbundet nye medlemmer samt skabe spillere til landsholdet.

I oktober sidste år indgik AIFF ovenikøbet en aftale med FIFA om støttemidler til udviklingen af indisk fodbold. ”Indien har høj prioritet for FIFA. Vi investerer meget i landet, fordi det har så stort potentiale. Det er en hurtigt voksende økonomi med 1,2 millarder mennesker. Vi vil gøre hvad vi kan for at udvikle fodbolden i Indien, sagde det internationale fodboldforbunds generalsekretær Jérôme Valcke ved et besøg i den indiske hovedstad New Dehli. Året forinden havde FIFA tildelt Indien værtskabet for U17/VM i 2017. Ved den lejlighed kaldte den nu tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter Indien for ‘en sovende kæmpe’.

AIFF’s kongeprojekt har været Indian Super League (ISL), der blev lanceret i 2013 i samarbejdet med konglomeratet Reliance Industries Limited og medievirksomheden IMG i et forsøg på at konkurrere med cricket, der klart er den mest populære sport i landet. Ligaen er en underlig konstruktion, for den kører kun tre måneder om året og består af otte klubber, der alle er grundlagt til lejligheden og ejet af forskellige franchises – heriblandt den spanske storklub Atlético Madrid samt Bollywood- og cricketstjerner. Tilmed er ISL ikke anerkendt af FIFA som det officielle indiske mesterskab. Det er I-League til gengæld, der har kørt siden 1996 med 11 hold og 20 kampe.

Klubberne i ISL har haft stor held med at lokke tidligere topspillere som Alessandro Del Piero (Delhi Dynamos), Robert Pirès (FC Goa), Frederik Ljungberg (Mumbai City), David Trezeguet (Pune City) og Elano (Chennayin) til at sætte deres karrierers punktum i Indien. Og det har været med til at generere en overvældende interesse. Ifølge

havde den første sæson 429 millioner TV-seere, hvilket gør den til den fjerdemest sete liga i verden. Åbningskampen mellem Atlético de Kolkata og Mumbai City blev alene set af 75 millioner.

ISL giver dog et forvrænget billede af indisk fodbold. Interessen er markant for de udenlandske stjerner, der kommer tre måneder til landet for at hive de sidste millioner hjem, men tilskuertallene i I-League er forsvindende små for et land af Indiens størrelse. De mindste hold har et tilskuergennemsnit på cirka 2.000.

Rammerne om indisk fodbold har rykket sig, men problemerne med for lavt niveau hos spillere og trænere består. ”Hvis Messi var blevet født i Indien, ville han aldrig været blevet verdens bedste” sagde den legendariske angriber Bhaichung Bhutia, der fra 1995 til 2011 spillede over 100 landskampe for Indien efter kampen mod Guam. Det er nok ikke helt skudt ved siden af, for i Indien har de kun ni trænere, der har taget den højeste træneruddanelse, Pro Licence. Til en sammenligning har vi 36 trænere i Danmark med uddannelsen.

Scott O’Donell, der siden 2011 har været teknisk direktør i AIFF sagde kort efter åbningen af eliteakademiet i Goa: ”Vi har plads til 30 spillere i hver årgang, men vi har ikke kunne finde 30 gode nok spillere født i 1997. Og hellere kvalitet end kvantitet”.

AIFF’s præsident Praful Pratel fortalte i december sidste år, at forbundet har planer om at byde på klub-VM i en af de kommende sæsoner. Inderne skal nok først imponere FIFA med afholdelsen af U17/VM i 2017, men det er endnu et bevis på fodboldambitionerne i det enorme land. På fodboldbanen lader udviklingen imidlertid til at være gået i stå. Hvis den overhovedet nogensinde er kommet i gang.