Pierre Emile Højbjerg på vej til Serie A?
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Serie A

Pierre Emile Højbjerg på vej til Serie A?

Pierre Emile Højbjerg kan ifølge Sky Italia være på vej mod et lejemål til italienske Sampdoria.

Pierre Emile Højbjerg går en svær sæson i møde i Bayern München, hvor der er hård kamp om pladserne på den centrale midtbane. Derfor kan danskeren risikere at blive sendt på et nyt lejemål væk fra Bayern München i den kommende sæson, selvom han selv har udtrykt ambitioner om at slå igennem i den tyske mesterklub. 

Det italienske medie Sky Italia meddeler således onsdag, at Pierre Emile Højbjerg kan blive lejet ud til Serie A-klubben Sampdoria i den kommende sæson. 

Ifølge mediet er forhandlingerne mellem Bayern München og Sampdoria i fuld gang, og et lejemål kan komme på plads, hvis Samdoria skiller sig af med Roberto Soriano, der i disse dage sættes i forbindelse med AC Milan. 

Pierre Emile Højbjerg var i sidst sæson udlejet fra Bayern München til Augsburg i foråret, hvor han fik spilletid i stort set alle kampe. Augsburg endte med at slutte på en femteplads i Bundesligaen, og nu kan han altså være på vej mod en ny klub, der ligger i subtoppen af en af Europas store ligaer.

Sampdoria blev i sidst sæson nummer syv i den italienske Serie A.