Talenttid – U/17 Ligaen – 5. spillerunde – Tigre triumferede i topkamp, bundprop endelig på tavlen og mål i massevis

 

 

 

Sommeren er forbi, og holdene har spillet et tilpas antal kampe til, at man efterhånden kan begyndte at drage de første små konklusioner. Det er nu, man kan begynde at fornemme hvem, der har fået integreret de nye U/17-spillere bedst. Det er nu, man kan begynde at klappe skuldre og pege fingre.

 

OBS: Vi anbefaler at læse vores store optakt til U/17 Ligaen, hvis man vil have helt styr på den kommende sæson, de store profiler og meget andet godt.

 

 

 

 

Jo, det er trange tider i Søhøjlandet, hvor den ellers så velfungerende talentudviklingsproducent Silkeborg IF har tabt sine fire første kampe i den landsdækkende U17-turnering.

 

Forud for weekendens kamp mod HB Køge snakkede vi med Jeppe Okkels, en af holdets største profiler, og en af de rutinerede U/17 Liga-spillere, som skal tage ansvar på et purungt hold. Fløjspilleren indrømmede ”at det bare ikke havde været godt nok” og at ” Målsætningen er at vinde nogle kampe her og nu”. Det tegnede til at blive en interessant dyst.

 

Og det blev det!

 

Kampen blev spillet, som en ungdomskamp skal spilles: Med masser af energi, gåpåmod og en ubekymret tilgang til kampen. Jannik Videgaard bragte SIF i front, men kun for at se hjemmeholdets Alain Meteso bringe balance i regnskabet kort tid efter.

 

 

 

 

Der var i forvejen lagt i kakkelovnen til en vanskelig eftermiddag for de blå syddanskere, og blot for at illustrere den forventning, kunne man begynde at sammenligne antallet af U-landsholdsspillere.

 

Modstanderen fra hovedstaden havde taget hele otte U-landsholdsspillere med til kampen, hvor Haderslev til sammenligning er repræsenteret med nul på U16- og U17-landsholdet, og derfor, selvsagt, ikke kunne prale af én eneste af slagesen. Favoritrollen gik indiskutabelt til FC København.

 

Men nu er det sådan i fodbold, og det er det skønne ved spillet, at det ikke altid går, som statistikkerne peger på. Haderslev kom først på måltavlen, godt hjulpet på vej af en uheldige FCK’er, som scorede selvmål., og Haderslev Atletikstadion var for en stund en oase af mørkeblå glædesudbrud, men det blev hurtigt virkelighed for Thomas Vilstrups tropper…

 

 

 

 

Topkamp er måske så meget sagt. Esbjerg havde inden opgøret blot vundet én af fire kampe, mens Farum-talenterne derimod med tre ud af fire mulige sejre hørte til i toppen af rækken.

 

Men alligevel var der noget specielt over kampen.

 

Måske det var det faktum, at begge mandskaber i sidste sæson tilspillede hhv. sølv- og bronzemedaljer, der gjorde, at man sad med den fornemmelse, at kampen var lidt ud over det sædvanlige.

 

Den fornemmelse blev hurtigt gjort til mere end blot en fornemmelse. Esbjerg chokstartede på kunstgræsset, og bragte sig efter kun fem minutter foran med 1-0. Vestjydernes Martin Egelund stod for scoringen, efter assist fra den nyslåede kontraktspiller Oliver Olsen. Esbjerg var bedst i kampens indledning.

 

Og midt i denne periode skete så det, der ikke måtte ske. FC Nordsjælland svarede igen, og udlignende til 1-1. Værternes Christian Jensen var manden der passerede en chanceløs Niclas Slaikjær i gæsternes mål…

 

 

 

 

Såkaldte luksusproblemer hører sig også til i U/17 Ligaen, hvor sidste sæsons guldvindere fra Brøndby har haft et stort fravær til træningen på det seneste. Fraværet skyldes at i alt otte af holdets spillere er eller har været til U-landsholdssamlinger. En klar indikation om den kvalitet, som er i de blågules spillertrup.

 

Men kunne de mange landsholdsspillere og øvrige stortalenter fungere kollektivt? Det var udfordringen og det store spørgsmål i lørdagens kamp mod AGF, som i sæsonoptakten kom med den mærkbare kommentar, at de vil være rækkens bedst spillende hold med bolden. Hmm, blev der tænkt i det danske ungdomsfodboldmiljø, det var ikke ligefrem fordi århusianerne havde forkælet med god fodbold i de seneste år på U17-niveau.

 

Men det har Allan K. Jepsens unge tropper så sandeligt lavet om på i år. To sejre var inden Brøndbykampen facit efter de første to kampe, hvor man ikke blot havde vundet, men såmænd gjort det med stil.

 

Jo, der var lagt i kakkelovnen til en god kamp…

 

 

 

 

Det blev aldrig rigtig FC Midtjyllands dag. Ulvene sad ganske vist som forventet på spillet, men det blev ofte for rodet og løb ud i ingenting. OB skal være glade for det ene point, om end ikke OB’s Abdallah Al-Badri må sidde med en smådårlig smag i munden, efter at have sparket en friløber over mål i første halvleg.

 

Første halvleg var kampens mest begivenhedsrige. Oliver Christensen i OB-målet agerede op til flere gange redningsmand, når de unge fynboer måtte se sig overspillet af de teknisk dygtige og bevægelige midtjyder.

 

Christensen og de stribede holdkammerater fik som kampen forløb reddet stormen af, og ødelagt FC Midtjyllands spil. I stedet for at intensivere jagten på tre point, lod ulvene sig frustrere og mistede den kollektive gejst.

 

Den havde OB igennem hele kampen…

 

 

 

 

Hjemmeholdet fra det østjyske startede bedst, men kampen ændrede sig ret hurtigt, da hestenes Simon Jensen sparkede bolden ind fra kanten af feltet.

 

Vejle fortsatte med at være spildominerende, men Randers i vanlig stil lukrerede på omstillinger. Efter 36 minutter blev Thais Damgaard efter en hård tackling udvist. Vejle-lejren var ikke 100 % overbeviste om dommerens skøn, men det er i sidste ende ham der bestemmer, og Damgaard måtte tage den lange og sure vej i bad.

 

Med en mand i overtal kæmpede Vejle bravt videre, og angriber Mads Olesen var tæt på at bringe i balance i regnskabet, men 1-0 ved pausen.

 

Efter pausen fortsatte de rødklædte fra Nørreskoven ufortrødent, men som kampen skred frem, mistede Søren Lykkes udvalgte mere og mere af det gåpåmod og den energi, som er så vigtig, hvis man vil lykkes…

 

 

 

 

Det er slående, så meget Lyngbys sæsonstart minder om sidste sæsons sæsonstart. Også her var de kongeblå flyvende i den første håndfuld kampe, og man begyndte pludselig at overveje, om holdet reelt kunne bide skeer med de stolte ungdomsmastodonter som Esbjerg, FC Nordsjælland, Brøndby og FC København.

 

Det samme spørgsmål stiller man nu sig selv, igen.

 

Lyngbygenserne skulle lige have den, i danske forhold, umådelig lange bustur ud af benene, inden man skruede bissen på…

 

 

–