Comeback til OB-angriber trækker ud
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Comeback til OB-angriber trækker ud

Anders K. Jacobsen er endnu ikke helt klar på grund af den rygskade, der har plaget ham i noget tid.

OB har måttet undvære angriberen Anders K. Jacobsen, siden begyndelsen af oktober, og det er tvivlsom, at han når at blive klar til søndagens kamp mod Brøndby. 

OB-træner Kent Nielsen meddeler således på ob.dk, at Anders K. Jacobsen stadig kæmper for at nå at blive kampklar.

- Det er ikke helt skidt, men heller ikke godt nok med AK. Han slider stadig med ryggen, men vi håber på, at ihærdig behandling, når der ikke er træning, gør, at vi kan få ham på træningsbanen fredag. Det strækker sig lidt længere, end vi forventede, men sådan er det nogle gange med rygskader, siger Kent Nielsen til ob.dk.

Dermed ser det ud til, at OB atter kommer til at stille med Kenneth Zohore og Rasmus Festersen i angrebet, når kampen mod Brøndby spilles søndag klokken 18.00 i Odense.