Duncan med kontraktudløb - FCM vil holde på angriberen
Superliga

Duncan med kontraktudløb - FCM vil holde på angriberen

Til januar går Morten "Duncan" Rasmussen ind i sin sidste kontrakt-periode med FC Midtjylland - men de danske mestre vil gerne beholde angriberen.

Da AGF i sommer rykkede op og lagde op til den helt store udskiftning i truppen blev Aarhus-knægten Morten "Duncan" Rasmussen nævnt som en muligt emne. Årsagen dengang var, at de danske mestre med Benham-millioner på kontoen skulle ud og jagte Champions League og måske ville styrke angrebet så betragteligt, at "Duncan" ville blive i overskud.
 
Daværende træer i FCM, Glen Riddersholm, manede dog hurtigt alle rygter i jorden og slog fast, at den nu 30-årige angriber var en vigtig brik for sæsonen - på europæisk som på dansk jord. 
 
Angriberen har da også spiller masser af kampe i sæsonen - 23 i alle turneringer og er klubtopscorer Superligaen og noteret for en scoring i Europa League.
 
Men om en måned løber kontrakten med FC Midtjylland ind i sine sidste seks måneder, hvilket gør Morten "Duncan" Rasmussen fri til at tale kontrakt med potentielt interesserede klubber.
 
Men står det til sportsdirektør Claus Steinlein, bliver det heller ikke i det kommende transfervindue, at angriberen skifter klub - "Duncan" skal forblive Midtjylland-spiller. 
 
- Jeg er i dialog med "Duncan" omkring hans fremtid. Jeg tror, vi finder en løsning. Det er et større puslespil med mange brikker, der skal falde på plads, siger Claus Steinlein til tipsbladet.dk
 
- Det spiller også ind, at han er på vej mod at skulle lave sin sidste kontrakt i karrieren. Han er en god fyr, og vi finder ud af en løsning sammen.
 
Morten "Duncan" Rasmussen blev i 2012 hentet til FC Midtjylland efter en periode som lejesvend hos forskellige klubber, mens skotske Celtic var ejere. Den gang skrev han en fire-årig kontrakt med midtjydernen og har siden bidraget stærkt til klubbens succes. 
 
Det er nemlig blevet til hele 37 mål i de 96 kampe, han har været på banen i Alka Superligaen - fire af målene er scoret i denne sæson.