Transferplanen: Duncan-feber men flere AGF-handler i vente
Superliga

Transferplanen: Duncan-feber men flere AGF-handler i vente

Skal der købes spillere, og hvem skal sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod transfervinduets lukning de 12 Superliga-klubbers transferplaner. Her AGF.

Glen Riddersholm er ny træner i AGF og skal både bygge videre og starte forfra i kampen om at løfte AGF op i det sjovere lag af Superligaen. Men kommer den nye træners tiltræden til at få stor betydning i de kommende ugers transfervindue?

Riddersholm har sikret flere forstærkninger, men flere kan være på vej.

 
 
Tilgang:
Niklas Backman (Dalian Aerbin FC)
Emil Christensen (Vejle Boldklub)
Jens Stage (Brabrand)
Morten "Duncan" Rasmussen
 
Afgang: 
Davit Skhirtladze (Silkeborg IF)
Morten Nordstrand (kontraktudløb)
Ahmed Yasin (AIK)
 
Kontraktudløb til sommer:
Adrían López - Forsvar 
Daniel Christensen - Forsvar
Jens Jønsson - Midtbane 
Jesper Lange - Angreb 
Josip Elez - Forsvar (lejeaftale udløber)
Kim Aabech - Angriber
Stephan Petersen - Midtbane 
Emil Nielsen - Angriber (lejeaftale udløber)
Aleksandar Cavric - Angriber (lejeaftale udløber)
 
De kan blive solgt:
De to største spørgsmålstegn hos AGF frem mod forårssæsonen har uden tvivl været Kim Aabech og Jens Jønssons fremtid i klubben. Kim Aabech har af flere omgange ladet forstå, at forhandlingerne om en ny kontrakt er strandet og at han er klar til at rykke videre, selv om lysten til at fortsætte i den hvide trøje er til stede. Esbjerg fB har været nævnt som en seriøs bejler til Kim Aabech, og noget tyder på, at et skifte kan være op over i transfervinduets sidste uge. Esbjerg har solgt Nicki Bille og vestjyderne kan meget vel kommet til at gå efter Aabech med det samme. 
 
Jens Jønsson har længe trukket sine kontraktforhandlinger i langdrag, men udsigten til en forlængelse blevet forbedret, da træner Glen Riddersholm har indikeret, at Jønsson skal bruges på midtbanen og ikke i forsvaret som under Morten Wieghorst.
 
Det er ventet, at holdkortets sikreste spiller - Daniel Christensen - bliver enig med AGF om en ny kontrakt, mens Stephan Petersen kan komme til at bruge forårets kampe til at overbevise Riddersholm om, at han passer ind i planerne.
Jesper Lange, der i hele sin AGF-tid har været marginalspiller, har fået håndslag på, at hvis Glen Riddersholm ikke ser ham som en del af planerne for holdet, har han kvit og frit lov til at finde sig en ny klub. Lange har dog fået fint med spilletid i de første træningskampe.

AGF har sendt "den irakiske Ronaldo" tilbage til Sverige efter, at spilleren af familiære årsager ønskede at vende tilbage. Men selv om Yassin aldrig nåede at blive fast mand i AGF, efterlader det fortsat et hul i truppen.

LÆS PÅ NÆSTE SIDE, TIL HVILKE POSITIONER AGF SKAL KØBE