Her kan du se, hvem Agger og Olsen stemte på til Ballon d'Or
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
Generelle

Her kan du se, hvem Agger og Olsen stemte på til Ballon d'Or

FIFA har netop offentliggjort listen over, hvem de forskellige landstrænere og landsholdsanførere stemte på.

Det blev som bekendt Lionel Messi, der løb med prisen som årets fodboldspiller. Det blev afgjort, da de 209 FIFA-lande aflagde deres stemmer på, hvem de så som vindere. De 209 landes anførere, trænere og medierepræsentanter fik lov til at stemme. I Danmark var det landsholdsanfører Daniel Agger, ex-landstræner Morten Olsen og Tipsbladets redaktør Troels Bager Thøgersen, der aflagde stemmerne. Alle stemte på Lionel Messi som deres nummer et. 

Daniel Agger havde Cristiano Ronaldo som nummer to, mens Suarez var at finde på Brøndby-anførerens tredjeplads. Hos Morten Olsen var det Messis holdkammerater Neymar og Suarez, som indtog henholdsvis anden- og tredjepladsen på den tidligere landstræners liste. 

Tipsbladets redaktør Troels Bager Thøgersen havde Suarez som nummer to og Ronaldo som nummer tre.

Tager vi et kig på de lande, Danmark var i gruppe med til EM-kvalen, stemte de således:

Albaniens anfører Lorik Cana: 1. Ronaldo, 2. Messi, 3. Neymar
Albaniens landstræner Giovanni De Biasi: 1. Messi, 2. Ronaldo, 3. Müller

Armeniens anfører Henrikh Mkhitaryan: 1. Messi, 2. Ronaldo, 3. Zlatan Ibrahimovic
Armeniens landstræner Sargis Hovsepyan: 1. Messi, 2. Ronaldo, 3. Luis Suarez 

Portugals anfører Cristiano Ronaldo: 1. Karim Benzema, 2. James Rodriguez, 3. Gareth Bale
Portugals landstræner Fernando Santos: 1. Ronaldo, 2. Messi, 3. Neymar

Serbiens anfører Branislav Ivanovic: 1. Messi, 2. Neymar, 3. Hazard
Serbiens landstræner Radovan Curcic: 1. Messi, 2. Ronaldo, 3. Neymar

Af andre prominente spillere kan følgende stemmer nævnes: 

Zlatans stemmer: 1. Messi, 2. Suarez, 3. Neymar

Messis stemmer: 1. Suarez, 2. Neymar, 3. Iniesta

Neymars stemmer: 1. Messi, 2. Suarez, 3. Rakitic

Robbens stemmer: 1. Messi, 2. Neymar, 3. Suarez

Vincent Kompanys stemmer: 1. Hazard, 2. De Bruyne, 3. Messi