Man City forbereder store udskiftninger for Guardiola
Foto: Peter Kneffel/Polfoto
Premier League

Man City forbereder store udskiftninger for Guardiola

Den nuværende Manchester City-trup passer ikke særlig godt til Pep Guardiolas måde at spille fodbold på, og derfor planlægger klubben store indkøb og salg for at gøden jorden for spanierens ankomst.

Ansættelsen af Pep Guardiola er ikke engang på plads endnu, men Manchester City har allerede en plan klar. Vicemestrene har tænkt sig at udføre store salg og indkøb for at tilpasse spillermaterialet til den slags fodbold, som Guardiola gerne vil spille.

Sportsdirektør Txiki Begiristain arbejdede sammen med den spanske træner i Barcelona, og han har en god fornemmelse for, hvilke spillere Guardiola ønsker sig. Man er ifølge Daily Telegraph så fortrøstningsfulde omkring at hente træneren, at man er begyndt at udse sig transfermål, der skal klargøre truppen.

Avisen skriver, at City blandt andre vil hente Evertons midtstopper John Stones. Derudover skulle klubben også være interesseret i at tilknytte en ny cenral midtbanespiller, en ny angriber og hente forstærkninger enten på backs eller kanterne. 

Samtidig har ledelsen udset et par spillere, hvis City-fremtid ser dyster ud. Wilfried Bony har ikke slået til i angrebet, ligesom Eliaquim Mangala i det centrale forsvar også kan se frem til at blive solgt.