Brøndby efter ballade: Vores fans blev konfronteret
Superliga

Brøndby efter ballade: Vores fans blev konfronteret

Brøndby IF svarer nu igen oven på meldinger om ballade søndag, da klubben gæstede Malmø til en testkamp.

Der var lagt op til en underholdende test, da Malmø FF søndag havde besøg af Brøndby IF. Helt så underholdende blev det dog ikke før kampen, da flere fans udenfor stadion røg i totterne på hinanden. Det resulterede i flere anholdelser, mens en stor gruppe danske fans blev sendt hjem uden at se fodbold. 

Ifølge svenske medier starten balladen omkring en stor gruppe danske fans, men nu svarer Brøndby IF igen. Klubben melder, at flere fans blev konfronteret af en stor gruppe svenske fans, da de ankom til stadion i Sverige: 

- Der har været en mindre situation i forbindelse med dagens træningskamp der har involveret både svenske supportere og danske fans. Meldingerne vi har modtaget fra svensk politi går på, at det var en gruppe svenske supportere som desværre konfronterede en gruppe danske fans da de ankom til stadion, skriver Brøndby IF i en pressemeddelelse og fortsætter: 
 
- Det svenske politi valgte derfor at agere hurtigt og præventivt, og har deriblandt sendt en gruppe på 80 danske fans tilbage til DK. Derudover var der et flot fremmøde på stadion med over 600 Brøndby fans, siger Christian Schultz, kommunikationschef for Brøndby IF.
 
På banen tabte Brøndby IF med 1-0 til Malmø FF.