Shevchenko bliver tilknyttet Ukraines landshold
Generelle

Shevchenko bliver tilknyttet Ukraines landshold

Andriy Shevchenko bliver landstrænerassistent på det ukrainske landshold.

Små fire år efter sin sidste landskamp som aktiv vender den ukrainske legende Andriy Shevchenko tilbage til nationalmandskabet. 

Den tidligere angriber er således blevet ansat som assistenttræner på det ukrainske landshold. Det er blevet offentliggjort tirsdag. 

Shevchenko kommer til at arbejde sammen med landstræner Mykhaylo Fomenko, der også har en fortid i Dinamo Kiev.

Ukraine er med ved sommerens EM-slutrunde, hvor holdet er i pulje med Tyskland, Polen og Nordirland.