Valencia-problemer holder Gary Neville væk fra engelsk landsholdssamling
La Liga

Valencia-problemer holder Gary Neville væk fra engelsk landsholdssamling

Gary Nevilles problemer hos Valencia holder ham væk fra det engelske landshold, der ellers er samlet i disse dage.

Valencia tabte i weekenden 2-0 til Celta Vigo, hvad var Mestalla-klubbens tredje La Liga-nederlag i træk, og som har efterladt holdet seks point over nedrykningsstregen og med fans, der kræver Gary Nevilles afgang. Det har den tidligere Manchester United-anfører nu taget konsekvensen af. Han bliver således i første omgang væk fra rollen som assistent for det engelske landshold, der ellers er samlet disse dage. Det skriver The Guardian.

- Jeg har lige snakket med Roy Hodgson, og jeg bliver her (Valencia, red.). Jeg føler, at det er det rigtige at gøre, siger han og fortsætter.

- Selvfølgelig er det ikke nogen ideel situation. Før jeg ankom, var jeg assistent for et land med 60 millioner mennesker, men jeg forstår, at de 2-3 millioner i Valencia har brug for mig. Det sidste, jeg ønsker, er, at folk her skal sige, at ”Gary Neville mangler engagement”, for det er ikke noget, der før er blevet sagt om mig.