Belgien aflyser landsholdstræning
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Generelle

Belgien aflyser landsholdstræning

Morgenens tragiske terrorangreb i den belgiske hovedstad har nu fået fodboldlandsholdet til at aflyse dagens ellers planlagte træning.

Zaventem-lufthavnen i Bruxelles blev tirsdag morgen ramt af flere eksplosioner og det, der ifølge de belgiske myndigheder er et terrorangreb, der siden tragisk fortsatte ved Maelbeek-metrostationen i den belgiske hovedstad, hvor der desværre meldes om adskillige døde og sårede.

Det har nu fået det belgiske fodboldforbund og -landshold til at aflyse træningen.

På Twitter skriver man således:

"Vores tanker er med ofrene. Fodbold er ikke vigtigt i dag. Træning aflyst."