Niels Frederiksen udtager Superliga-talenter til testkamp
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Niels Frederiksen udtager Superliga-talenter til testkamp

Danmark skal spille en U20-landskamp mod Italien i næste uge.

Det danske U21-landshold skal først i aktion til august, men den lange kamppause bliver brugt fornuftigt af U21-landstræner Niels Frederiksen. 

Han har således udtaget et U20-landshold bestående af nogle af de talenter, der står som de næste i køen til spilletid på U21-landsholdet. 

Det danske U20-landshold skal spille en testkamp mod Italien i næste uge, og i den anledning har landstræneren udtaget en række spillere, der til daglig spiller i Superligaen. Desuden er Leicesters målmand Daniel Iversen udtaget. 

- At møde Italien er en fantastisk mulighed med vores U20-landshold. Italien er et rigtig godt hold, og det er international matchning på allerhøjeste niveau. Så jeg ser meget frem til at se nogle af vores dygtigste spillere på årgangen i kamp på det niveau, siger Niels Frederiksen til dbu.dk

- Det er en gruppe unge spillere, der i den grad vil blive testet. Mange af spillerne er jo lige på kanten af U19 og superligaen, hvor fast spilletid måske endnu ikke er helt så sikker. Så jeg har også taget nogle af vores store U19-profiler med, da jeg gerne  vil bruge denne lejlighed til at lære dem bedre at kende, tilføjer han.

U20-landsholdstruppen ser således ud:

Daniel Iversen, Leicester
Sebastian John, Viborg
Malthe Johansen, Brøndby
Jonas Bager, Randers FC
Marco Lund, Esbjerg
Mikkel Kallesøe, Randers
Frederik Brandhof, Skive
Jonas Gemmer, AC Horsens
Mathias Jensen, FC Nordsjælland
Jens Jakob Thomasen, OB
Mikkel Duelund, FC Midtjylland
Mikkel Hedegaard, SønderjyskE
Rasmus Kristensen, FC Midtjylland
Mads Thychosen, FC Midtjylland
Casper Olesen, SønderjyskE

Flere spillere vil blive udtaget i løbet af de kommende dage.