Vraget Mads Agesen: Det er 'the name of the game'
Superliga

Vraget Mads Agesen: Det er 'the name of the game'

Mads Agesen har mistet sin plads i midterforsvaret hos Randers FC.

Det har ikke været et fantastisk forår for Randers-stopperen Mads Agesen.

Siden Randers FC's 1-3-nederlag til Viborg i midten af marts har Agesen ikke været på banen for klubben, fordi han har mistet sin plads til unge Jeppe Tverskov, der nu udgør midterforsvaret sammen med anfører Mads Fenger. 

Mads Agesen respekterer imidlertid, at han lige nu sidder ude.

- Colin har heller ikke rigtig nogen grund til at skifte, som det ser ud lige nu. Man skal nyde at spille, når det godt, for i fodbold kan det gå hurtigt. Det er »the name of the game«, og de vilkår vi har. Men jeg ved jo også godt, at der kun skal en skade eller karantæne til, før jeg måske kan få chancen igen. Og så er det bare med at gribe den, siger Mads Agesen til Randers Amtsavis.

Mads Agesen har kontrakt med Randers FC frem til sommeren 2018.