AaB-back i skadeshelvede: Drømmer om landsholdet
Foto: René Schütze/Polfoto
Superliga

AaB-back i skadeshelvede: Drømmer om landsholdet

25-årige Jakob Ahlmann vil tilbage på landsholdet. Et dansk landshold, han fik sit gennembrud på, inden han blev ramt af en alvorlig korsbåndsskade.

Der var medaljekamp i Aalborg søndag, hvor AaB sendte Brøndby IF langt væk fra medaljer og selv tog et skridt mod top tre med sejren på 3-0 over Auri Skarbalius' tropper.

Mens AaB nok glæder sig over, at Lukas Spalvis kom tilbage på tavlen - og i øvrigt scorede to gange - er de i AaB-lejren også glade for at se Jakob Ahlmann tilbage på banen.

Jakob Ahlmann blev i efteråret 2014 korsbåndsskadet og har kæmpet for at komme tilbage lige siden. Nu ser det dog for alvor ud til, at han er tilbage på sit bedste niveau. Mon Brøndby havde Ahlmann et godt samarbejde med Nicolaj Thomsen, og den 25-årige back med to landskampe på cv'et håber nu på også at komme i betragtning til landsholdet igen.

- Det bliver nok ikke til sommer, da jeg stadig skal have flere kampe i benene. Men jeg har tidligere bevist, jeg har niveauet, og der har været en del udskiftninger på pladsen. Forhåbentlig kan jeg bygge på og komme i betragtning under den nye landstræner, siger Jakob Ahlmann til Ekstra Bladet.

Venstrebacken har i denne sæson spillet ni kampe i Superligaen for AaB - han har kontrakt frem til sommeren 2017.