Guingamp er snublende tæt på Randers-keeper
Ligue 1

Guingamp er snublende tæt på Randers-keeper

Guingamp skriver på klubbens hjemmeside, at Karl-Johan Johnsson er millimeter fra at kunne kalde sig Guingamp-spiller.

Tidligere på måneden kom det frem, at Jonas Lössl skifter til Mainz fra Guingamp. Nu er den franske klub tæt på at kunne præsentere spilleren, der ser ud til at blive erstatningen for den danske keeper: Randers-målmand Karl-Johan Johnsson. Det skriver Guingamp på klubbens hjemmeside. 

På mandag skal den svenske keeper til Guingamp, hvor han skal foretage det obligatoriske lægetjek. Dernæst gælder det om at skrive under på kontrakten, og så kan den 26-årige svensker kalde sig Ligue 1-spiller. 

Randers har tilsyneladende også hentet deres erstatning for Johnsson. Det skete, da klubben den 17. juni hentede Frederik Due i HB Køge.