Ny Ajax-træner: Vi vil vinde The Double og spille Champions League
Foto: Ajax Amsterdam
Benelux

Ny Ajax-træner: Vi vil vinde The Double og spille Champions League

Ajax' nye træner Peter Bosz fortæller, at hans ambition er at vinde ligaen, pokalen og få holdet i Champions League.

Lasse Schøne, Lucas Andersen og Kasper Dolberg er på holdkortet i Ajax. I dag havde danskerne første træning efter sommerferien, og her er der et nyt ansigt på cheftræner-posten. Peter Bosz. Og det er en ambitiøs mand, mandskabet fra den hollandske hovedstad har hentet. 

- Vi vil spille flot fodbold. Vi skal vinde ligaen og pokalen, og vi vil så langt som muligt i Europa. Vi vil gerne spille i Europa efter vinter. Vi vil gerne i Champions League, men det handler meget om lodtrækningen, for det er svært for Hollands nummer to at kvalificere sig til CL - det er desværre realiteten i dag. Vi vil dog gøre alt for at komme i Champions League, siger Bosz til Ajax' hjemmeside.

Ajax åbner sæsonen på udebane mod Sparta Rotterdam den 7. august.