Video : Tipsbladet
Superliga

Transferplanen: Allan Gaarde har smidt sin telefon væk

Skal der købes spillere, og hvem skal sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod transfervinduets lukning de 14 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på AaB.

En af de mest interessante dage i fodboldkalenderen nærmer sig. Transfervinduets deadlineday finder denne sensommer sted onsdag den 31. august, og der arbejdes nu på højtryk i diverse klubber og agentkontorer for at sikre de sidste handler.

Frem mod transfervinduets lukning sætter tipsbladet.dk fokus på de 14 Superliga-klubbers transferbehov.

Denne gang er der fokus på AaB.

Status:
Der er sket stor udskiftning i spillertruppen denne sommer, hvor værdifulde spillere som Nicolaj Thomsen, Kenneth Emil Petersen og Lukas Spalvis har forladt Nordjyllands flagskib. Klubben har på papiret handlet godt ind, hvor især Markus Holgersson og Marko Meilinger har fået en god start, og hvor Edison Flores virker som en spændende spiller, hvis han kommer igang. Alt i alt har sportsdirektør Allan Gaarde og AaB udvist rettidig omhu i transfermarkedet.

Sommerens tilgange:
Markus Holgersson (Anorthosis), Marko Meilinger (FK Austria Wien), Viktor Ahlmann (Jammerbugt FC), Nicklas Helenius (SC Paderborn), Casper Sloth (Leeds United), Edison Flores (Club Universitario).

Sommerens afgange:
Nicolaj Thomsen (Nantes), Kenneth Emil Petersen (OB), Lukas Spalvis (Sporting), Mathias Thrane (OB), Thomas Augustinussen (stopper karrieren), Asger Bust (kontraktudløb), Rasmus Jönsson (OB), Andreas Bruhn (Viborg FF), Nicklas Helenius (SIlkeborg, leje), Viktor Ahlmann (kontrakt ophævet), Gilli Sørensen (Brann).

Kommende kontraktudløb:
Thomas Enevoldsen (sommer 2017)
Jannik Pohl (sommer 2017)

Her kan der sælges:
Der er allerede blevet solgt meget, og det er også en af grundende til, at AaB kunne fremvise et flot regnskab for ganske nylig, men en spiller som Thomas Enevoldsen må stå som det største salgsobjekt på den korte bane. Dels, fordi han kun har et år igen af sin aftale med AaB. Dels fordi han gennem længere tid har spillet på et højt og flot niveau.

Og så kan der jo komme bud, som klubben ikke kan sige nej til. Det var eksempelvis det, der skete med Gilli Rolantsson. Men Allan Gaarde har givet udtryk for, at han er glad for truppen, så mon ikke han gemmer sin telefon væk, smider den lydløs eller taber den med vilje i håbet om, at den aktuelle trup også er den, der spiller resten af efteråret.

Her kan der købes:
AaB-truppen er god og interessant, og der er allerede hentet folk udefra. Så for også at sikre, at de unge, nordjyske talenter får chancen på førsteholdet, er det nok tvivlsomt, om Allan Gaarde skal have tegnebogen op igen denne sommer. Bliver AaB ramt af en alvorlig skade på en nøglepositioner, kan det dog være, at det sker, at AaB henter noget.