Ståle: Mine ledere ved, hvordan de skal løse tingene i aften
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Ståle: Mine ledere ved, hvordan de skal løse tingene i aften

Ståle Solbakken fortæller, at lederne på hans hold ved, hvordan de skal håndtere presset fra lægterne i det cypriotiske.

I aften går det løs. Et brag en kamp på Cypern, som kan gøre FC København 200 millioner kroner rigere. Et opgør, hvor københavnerne har revanche til gode fra 2009. Dengang tabte FCK 3-1 på GSP Stadium. Første forestilling sluttede 1-0 i Parken.

Der venter formentlig FCK-spillerne et sandt inferno. Og det skal de være klar til at håndtere, påpeger manager Ståle Solbakken.

- Vi har med spillerne gennemgået flere forskellige scenarier, hvis vi kommer tidligt bagud, hvis vi får en mand udvist. Spillerne ved, hvordan de skal håndtere forskellige scenarier. Vi ved, at atmosfæren vil være anspændt, så hvis det bliver svært at give instrukser fra bænken, ved mine ledere på banen, hvordan de skal løse tingene, siger Solbakken til Ekstra Bladet.

Ståle siger videre i interviewet, at hvis FCK enten henter eller sælger en spiller, sker det uafhængigt af, om københavnerne er i CL eller ej.