Både bøde til Brøndby og FC København
Superliga

Både bøde til Brøndby og FC København

Brøndby bliver tildelt en større bøde end FC København på grund af fansenes tifo og affyring af pyroteknik i de to klubbers møde.

Både Brøndby og FC København skal til lommerne som følge af deres fans' opførsel i forbindelse med sæsonens første møde mellem de to klubber på Brøndby Stadion i august. 

Begge klubbers fans affyrede pyroteknik i kampen, hvilket er i strid med cirkulæret om "Cirkulære om Sikkerhed og orden op stadions," der er vedtaget inden sæsonen.

Derfor har Fodboldens disciplinærstrafs behandlet det indberetninger, der kommet omkring kampafviklingen og stanger en bøde ud til hver klub.

Brøndby IF bliver hårdest ramt - blandt andet fordi kampen måtte udsættes flere minutter på grund af en stort arrangeret tifo, der resulterede i et tykt lag konfetti flere steder på banen og fordi anden halvlegs start blev forsinket, da Brøndby-fansene affyrede massive mængder pyroteknik, hvilket udviklede en tyk og tæt røg, der umuliggjorde at sætte kampen i gang.

- Fodboldens Disciplinærinstans anser det som en skærpende omstændighed, at den foretagne afbrænding af pyroteknik inden starten af anden halvleg foregik som en koordineret og på forhånd planlagt aktivitet fra visse af Brøndby IF’s tilskueres side, og at Brøndby IF’s kontrollører ikke iværksatte tiltag med henblik på at forhindre afbrændingen, herunder inden den blev påbegyndt, hedder det blandt andet i redegørelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans.

Brøndby IF er derfor pålagt at betale en bøde på 100.000 kroner, mens FC København slipper med 45.000 kroner, da de medrejsende fans også flere gange affyrede pyroteknik, hvilket strider mod reglerne.

For begge klubbers vedkommende er det første gang, at de bliver sanktioneret i henhold til det nye cirkulære, hvor det blandt andet hedder:

​- Det fremgår blandt andet, at Fodboldens Disciplinærinstans vil anse enhver afbrænding af fyrværkeri, uden forudgående tilladelse, inde på stadion for en overtrædelse af cirkulæret.