Neuer erkender: Atletico havde dræberinstinkt - det havde vi ikke
Foto: Francisco Seco/Polfoto
Champions League

Neuer erkender: Atletico havde dræberinstinkt - det havde vi ikke

Manuel Neuer var slet ikke tilfreds med, hvordan Bayern havde præsteret i kampen mod Atletico, og han får støtte fra Robben.

Atletico Madrid gentog sejren fra sidste sæsons Champions League-semfinale over Bayern München, hvor de ligesom i aften vandt med 1-0. Det skete på en scoring fra Yannick Carrasco i første halvleg.

Her kampen måtte Bayern Münchens målmand Manuel Neuer bukke sig i støvet for den spanske hovedstadsklub. Det gør han overfor Bayerns twitter-profil.

- Atletico viste dræberinstinkt, og det gjorde vi ikke. Vi har dog en ny chance for at slå dem, når vi skal møde dem i München, lyder det fra den tyske landsholdskeeper.

Neuers hollandske holdkammerat Arjen Robben, der kom ind i opgøret fra bænken, var heller ikke helt tilfreds med den indsats, som særligt de offensive spillere lagde for dagen. Det sagde han ligeledes til klubbens twitter-profil.

- Vi spillede aggressivt og havde vores chancer. Men du er nødt til at sætte dem ind i kampe som denne. Vi vil lære fra det og komme videre, forklarer Robben.

I næste runde møder Bayern München hjemme i Tyskland PSV, som her til aften spillede 2-2 med Rostov.