SønderjyskE-træner: Selvtillid avler selvtillid
Superliga

SønderjyskE-træner: Selvtillid avler selvtillid

Der er ny friskhed og tro på tingene i SønderjyskE.

Efter en skidt sæsonstart, hvor et europæisk eventyr tog mange kræfter i SønderjyskE, er der kommet styr på tingene i Superliga-regi igen. 

I de seneste fire kampe har SønderjyskE hentet ti point, og det kan mærkes på humøret, mener cheftræner Jakob Michelsen.

- Sejre avler sejre, og selvtillid avler selvtillid. Det giver noget mere flow i spillet. Jeg kan også mærke, at den friskhed, vi manglede i superligaen, da vi spillede i Europa, er ved at komme tilbage til os, siger Jakob Michelsen til JydskeVestkysten

SønderjyskE møder i kommende spillerunde AaB på udebane. Kampen spilles på søndag klokken 12.00.