Wenger: Özil har smag for at score mål
Foto: Kirsty Wigglesworth/POLFOTO
Champions League

Wenger: Özil har smag for at score mål

Özil er ved at udvikle sig til også at score masser af mål efter hele tre af slagsen i sidste Champions League-runde.

Da Arsenal i går mødte Ludogorets i Champions League blev det en sand mærkedag for Mesut Özil.

Tyskeren scorede nemlig sit første hattrick i sin karriere, og det er en udvikling, som manager Arsene Wenger er meget glad for.

- Han ser ud som om, han har smag for at score mål, fordi han går meget bagud. Før kunne han kun lide at komme til bolden og give, siger Wenger ifølge Sky Sports.

Manageren vil nemlig gerne lægge et lag på Özils spil, så han kan blive endnu farligere i offensiven.

- Vi vil gerne have ham til at være oplægger og målscorer. Det ser ud som om, han er ved at finde en bedre balance, afslutter Wenger.

Med sejren på 6-0 over Ludogorets topper Arsenal gruppe A med syv point, hvilket er samme antal som PSG på andenpladsen.