Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Brøndby indleder millionjagt i dag

Brøndby IF gør klar til klubbens tredje aktieemission på tre år.

En aktieemission er ikke noget ukendt land for Brøndby IF, og nu er klubben ved at ligge i kakkelovnen til den tredje af slagsen på bare tre år. Det skriver Ekstra Bladet mandag.

Ifølge avisen offentliggør Brøndby formentlig allerede i dag prospektet til en ny emission, der skal sikre endnu en millionindsprøjtning i den sultne klubkasse. Storaktionær i klubben, Jan Bech Andersen, kommer helt sikkert til at have checkhæftet fremme igen, men det store spørgsmål er, om klubben har held med at få andre investorer til at åbne pengepungen.

Netop Jan Bech Andersen har i forvejen et stort millionbeløb ude og svømme i Brøndby IF, da han flere gange er trådt til med kapital, når det har knebet med likviditeten sidst på måneden. Ifølge Ekstra Bladet ventes Jan Bech Andersen at konvertere sine lån til aktier og derudover investere i nye aktier.