Jammerbrugt-målmand: Det var tungt
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Jammerbrugt-målmand: Det var tungt

Jammerbugt FC's målmand Daniel Hovalt havde en travl kamp, da nordjyderne onsdag aften tabte hele 6-1 til FC København i pokalturneringen.

Pokaloverraskelsen udeblev, da FC København onsdag aften spillede mod 2. divisionsmandskabet Jammerbugt FC i en kamp, der af hensyn til TV-produktionen var rykket til Aalborg Stadion.

Selvom FC København undervejs smed flere unge spillere på banen, vandt de danske mestre overbevisende med 6-1. 

- Det var lidt tungt, må jeg sige. Jeg havde satset på lidt mindre, og jeg havde håbet, at vi kunne begrænse det til de to mål, som de var foran med ved pausen, men det lykkedes desværre ikke for os.

- Vi blev overspillet en del gange, og man kunne også godt se til sidst i kampen, at alle spillere var trætte. Efterfølgende kører de os rundt, siger Hovalt til Nordjyske.

Jammerbrugt møder Kjellerup i 2. division i weekenden, mens FC København i Superligaen skal en tur til Herning og FC Midtjylland.