Optakt: SønderjyskE - AaB
Superliga

Optakt: SønderjyskE - AaB

Et vigtigt opgør om slutspilspladser i det sjove selskab: AaB har ikke råd til at tabe til SønderjyskE, hvis det skal ende med mesterskabsslutspil.

Kampfakta:
Kampstart: Tirsdag klokken 18.00
Spillested: Sydbank Park, Haderslev
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: EuroSport 2
Twitter: #SJEAAB #sldk

Holdnyt:

SønderjyskE:
Et afbudsramt SønderjyskE-hold fik 2-2 med fra Viborg lørdag, og det var et point, som Jakob Michelsens tropper sagtens kunne bruge. Specielt fordi Søren Frederiksen havde bragt Viborg på 2-1 et minut før slutfløjtet på et straffespark, men Sakari Mattila, der begik straffesparket, knaldede et frispark direkte i nettet i dommerens tillægstid.

Det point gør, at SønderjyskE fortsat ligger til mesterskabsslutspillet med 27 point, og når holdet møder AaB, kan klubben tage et vigtigt skridt mod et sjovt forår, fordi AaB ligger i periferien af det sjove slutspil.

Til opgøret harJakob Michelsen Marc Pedersen til rådighed igen. Janus Drachmann og Johan Absalonsen er begge i truppen, efter de glippede opgøret mod Viborg. Casper Olesen sidder fortsat ude. 

AaB:
Det er ved at være tid, hvis Lars Søndergaards mandskab i foråret skal med i den sjove del, når det splittes op. Efter en fremragende start på sæsonen er det gået alvorligt ned ad bakke for AaB, der dog fik tre tiltrængte point, da klubben fredag aften vandt med 2-1 hjemme over Randers FC.

Den sejr kan klubben håbe bliver vendepunktet, så AaB positioner sig godt inden forårets sidste kampe i grundspillet.

Til opgøret er Søndergaard uden Sebastian Grønning og Edison Flores, der er skadede. Forsvarsspiller Markus Holgersson er ude med sygdom. 

Karantæne:
SønderjyskE
: Ingen
AaB: Ingen

Bud på startopstillinger:
SønderjyskE (4-1-4-1): Fernandes - Pedersen, Kanstrup, Luijckx, Dal Hende - Drachmann - Kløve, Rømer, Madsen, Absalonsen - Uhre

AaB (4-4-2): Larsen - Kristensen, Pedersen, Blåbjerg, Ahlmann - Meilinger, Würtz, Christensen, Børsting - Risgård, Pohl

Profilen:
Simon Kroon fik lørdag comeback for SønderjyskE, men han er ikke helt klar til at starte for klubben endnu. Derfor må man forvente, at han kommer ind fra bænken mod AaB, og det er en rigtig god spiller at kunne sætte ind. Med sin direkthed og fart er Simon Kroon blandt SønderjyskE's bedste spillere.

Vidste du, at...:
For at fortælle, hvor stor formforskel der er på de to klubber i øjeblikket, behøver vi kun kigge på de seneste 10 kampe i Superligaen, de to mandskaber har spillet. SønderjyskE er det hold, der har lavet næstflest point med 22 point - syv sejre, en uafgjort og to nederlag. AaB er tredjedårligst med blot syv point - to sejre, en uafgjort og syv nederlag.

Dom:
SønderjyskE kan være uden profiler som Johan Absalonsen og Janus Drachmann, men vi tror alligevel på, at klubben har nok kvalitet til at vinde over AaB. AaB leverede en fin indsats mod Randers i fredags og vandt selvfølgelig, men for nu mangler vi at se et mere stabilt AaB-hold, der trods mange nye ansigter kan spille flere stabile kampe i træk, hvor det bliver til point,

SønderjyskE virker omvendt til at have en base, der gør, at selv når klubben mangler profiler, er der noget at falde tilbage på, og derfor tror vi, at klubben vinder 2-0 hjemme over AaB.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: