Video : Tipsbladet
Rygter

Agent: Lewandowski kunne tjene mere end Tevez

Bayern München-stjernen er blevet tilbudt en ny rekordløn i Kina, men takkede nej.

Robert Lewandowski kunne have meldt sig i rækken af stjerner, der drog til Kina i januars transfervindue. Og han kunne have været den bedst betalte af dem alle. Det siger hans agent, Cezary Kucharsky, til ESPN. 

- Jeg blev kontaktet af en agent, der bringer fodboldstjerner til Kina. Han ville ikke sige, hviilken klub han repræsenterede. Hvis 'Lewi' var gået med til at tage til Kina, ville han have fået væsentligt mere end de 40 millioner euro (300 millioner kr.) om året, som Carlos Tévez nu får, siger Kucharsky. 

Den polske angriber ville dog ikke til Kina, fortæller Kucharsky. Af åbenlyse årsager.

- Årsagen til, at handlen ikke blev til noget, er indlysende. 'Lewi' er både yngre og bedre end Tévez.