Video : Tipsbladet
Premier League

Moyes: Defoe kan blive blandt de største i Sunderland

Sunderland manageren er overbevist om, at Defoe kan blive en legende i klubben, hvis han fortsætter sin gode stime.

Jermain Defoe kan blive en af de bedste angribere i Sunderlands historie. Det mener David Moyes i hvert fald.

Den 34-årige englænder har allerede scoret 11 mål i sæsonen. Siden skiftet til klubben fra amerikanske Toronto i januar 2015, har Defoe på imponerende vis fortsat sin målscoring. Og fortsætter han til hans kontrakt udløber i 2019, så kan han blive betragtet som en af de største i klubbens historie.

- Hvis han bliver ved med at score så mange mål, så kommer han derop. Den her klub har haft nogle virkelig gode, målscorende angribere i løbet af årene. Jeg er sikker på, at Jermain vil være en del af den gruppe, og han har en god chance, sagde Moyes på fredagens pressemøde forud for FA Cup kampen mod Burnley lørdag.

Flere klubber har fået øjnene op for den aldrene angriber. Sunderland har angiveligt afvist et bud på 50 millioner fra Defoes tidligere klub West Ham. Og Moyes har gjort det klart, at Defoe ikke er til salg.

- Vi har fået et bud, men han er ikke til salg. Han er meget vigtig for os, det ved alle. Og klubben har allerede været ude at sige det.