Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid tabte terræn mod Valencia

Valencia vandt overraskende 2-1 mod Real Madrid på to hurtige mål.

Valencia scorede to gange hurtigt, og det var nok til en 2-1-sejr over Real Madrid. 

Real Madrid var på bolden fra start mod Valencia, men det var hjemmeholdet, som bragte sig foran med det samme de nærmede sig feltet. Simone Zaza tæmmede et indlæg, inden han med ryggen til mål flugtede bolden ind.

Inden der var spillet 10 minutter stod det også 2-0 til hjemmeholdet, da de fangede Real Madrid i en kontra. Det var Fabian Orellana, der fik sidste fod på kontraen og fik Cristiano Ronaldo til at ryste med hovedet.

Kort inden pausen fik Cristiano Ronaldo dog noget at glæde sig over, da han headede et indlæg fra Marcelo i mål. I anden halvleg satte Real Madrid Gareth Bale på banen for at jagte en scoring, men lige meget hjalp det for kongeklubben. Både Ronaldo og Bale var ellers tæt på med et hovedstød hver. 

Dermed er Real Madrids forspring ned til Barcelona på ét sølle point, men de hvidblusede har dog en kamp i hånden. Valencia tager derimod et vigtigt skridt op i tabellen.