Guti håber på Barcelona-comeback mod PSG
Foto: EuroFootball/Getty Images
Champions League

Guti håber på Barcelona-comeback mod PSG

En tidligere mangeårig Real Madrid-spiller ser er en fordel i, hvis FC Barcelona mod alle odds fortsætter i Champions League.

Noget opsigtsvækkende vil et tidligere Real Madrid-ikon og nuværende ansat i klubben heppe på FC Barcelona, når catalanerne skal forsøge at vende 4-0 mod PSG i Champions League ottendedelsfinaler.

Den tidligere Real-midtbanestrateg Guti ser en fordel i, hvis Barcelona fortsat får mere end én turnering at koncentrere sig om.

- Jeg håber Barcelona kommer tilbage mod PSG i Champions League. På den måde har de ikke mulighed for at fokusere lige så meget på La Liga, siger Guti til Marca.

- Jeg vil have Pique til at score det femte mål, fordi han fortjener det. Han er den eneste, der går til udfordringen med hovedet først, selvom han bliver kritiseret fra alle sider.

Den i dag 40-årige Guti spillede i Real Madrid fra 1995 til 2010 inden han sluttede karrieren i tyrkiske Besiktas. Guti er i dag træner i Real Madrids ungdomssystem.