Video : Tipsbladet
Superliga

Kasper Hjulmand: Top seks er ikke sandsynligt

FC Nordsjælland-træneren indrømmer, at det bliver svært at ende i top seks, men det er nu stadig målet i sidste runde af grundspillet i Superligaen.

Kasper Hjulmand ved godt, at det bliver meget svært for FC Nordsjælland at spille sig i top seks og derved den sjove ende af slutspillet. 

- Der er ikke så meget at sige, andet end at vi jagter en sejr. Uanset hvor vi ender, er de tre point vigtige, og vi skal bruge den gode periode, vi har været inde i, til at fokusere på kampen og den måde, vi skal præstere på. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, hvis vi skal i top seks. Vi skal bare fokusere på at spille en god kamp, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Den højere endhed, som Hjulmand nævner, dækker over, at AaB skal tabe point til Viborg i domkirkebyen. Samtidig skal Randers tabe point i SønderjyskE, og Hjulmands tropper skal vinde. 

Skulle både AaB og Randers tabe deres kampe, så vil et uafgjort resultat på MCH Arena være nok for FC Nordsjælland.